Astrid er et æble med rødt frugtkød. Podekviste har jeg fået fra Sverige. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om æblet.
Æblet er lille til middel i størrelse. Er meget surt i starten, men bliver mere sødt efterhånden som det bliver mere modent. Æblet er meget smukt gennemfarvet og egner sig til dekorative formål. Plukkes i oktober og kan gemmes nogle måneder.